Kostskolen

Bygholm er en kostskole, så i modsætning til andre erhvervsuddannelser er det meningen, at eleverne bor på skolen, under skoleforløbene. 90% af eleverne benytter sig af denne mulighed, også selvom man kommer fra nærområdet. På grundforløbet er kost og logi gratis for unge under 18 år, der endnu ikke har en praktikplads.

Kostskolen kan godt kaldes ”en voksen udgave af en efterskole”, med den frihed under ansvar, som det giver. Vi samler elever fra hele landet. Skolen er ikke større, end der er plads til at vi kender hinanden, hvilket giver plads til at tage hånd om den enkelte – så ingen er ”bare en del af mængden”, vi tager udgangspunkt i den enkelte elev.

Vi møder alle med positive forventninger og en opfattelse af at elevernes energi er et udtryk for motivation og engagement. Og vi forventer, at alle deltager aktivt og går positivt ind til både undervisningen og kostskolelivet.

Trivsel

Hvert år gennemføres en trivselsundersøgelse blandt landets erhvervsskoler. Bygholm ligger konstant med et resultat, som en af de allerbedste. Trivsel på uddannelsesstedet er en forudsætning for, at der kommer veluddannede unge ud i samfundet, da trivsel giver bedre rum for læring.

En typisk skoleuge kunne se sådan ud

Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag
Øvelsestimer markmaskiner Undervisning i planter Øvelsestimer i førstehjælp Undervisning i svineproduktion Undervisning i planter
Undervisning i svineproduktion Teori mark og maskiner Øvelsestimer markmaskiner Øvelsestimer markmaskiner Undervisning i kvæg