Livet som landmand

Livet som landmand handler i høj grad om at håndtere teoretisk viden i en praktisk hverdag.

Man skal både kunne bruge hovedet og hænderne. Uddannelsen kan føre til en meget alsidig hverdag hvor man både skal være ”jordemor” for en so der er ved at fare, samt opdage at hvedemarken er angrebet af svampesygdomme og kunne reparere et vandrør, der er sprunget.

Under uddannelsen bliver eleven trænet i at træffe de rigtige beslutninger ud fra et teoretisk, biologisk og økonomisk synspunkt. Eleven lærer at tage ansvar, arbejde selvstændigt og forholde sig kritisk og konstruktivt i forhold til verden omkring sig.

En typisk arbejdsdag kunne se sådan ud:

Grise og markpraktik

  • Kl. 7.30 Fodre i farestalden om morgenen og se om grisene har det godt
  • Vedligeholde inventar i stalden
  • Pløje marken om eftermiddagen

 

Køer og markpraktik

  • Klokken 4.00 Malke og fodre køerne om morgenen
  • Middagspause, 3 timer
  • Ukrudtsstrigle marken om eftermiddagen

Mink

  • Kl. 7.30 fodre minkene og tjekke om de har det godt
  • Arbejdet på en minkfarm afhænger af hvilken sæson det er på året:
    • i foråret skal landmanden lukke minkene sammen så de kan parre sig og få unger
    • i november og december har man travlt med at pelse minkene

Kan man bo hjemme?

Ja, hvis praktikstedet ligger så tæt på hjemmet at man selv kan transportere sig derhen. Mange landmænd tilbyder en medarbejderbolig i et andet hus end det han selv bor i.

Hvordan finder man en praktikplads?

Generelt er der ikke mangel på praktikpladser i landbruget. På www.jobstafetten.dk kan man let finde ledige pladser. På www.praktikpladsen.dk er alle godkendte læremestre registreret.

Mange af vores elever finder en praktikplads via deres netværk. Skolen får ofte henvendelser fra landmænd som mangler en elev, så vi vil gerne være behjælpelig med at finde en praktikplads.