Mødepligt til og fravær fra undervisningen

Der er mødepligt til alle undervisningstimer.

Den normale undervisningstid for grundforløb og 1. hovedforløb er

  • mandag kl. 9.15 til 15.20,
  • tirsdag – torsdag kl. 7.50 til 15.20 og
  • fredag kl. 7.50 til 14.15.

For 2. hovedforløb og lederuddannelsesforløbene er mødetiden tirsdag-fredag kl. 8.30, da disse hold ikke deltager i morgen-bevægelse.

Der er studietid på forskellige tidspunkter i skemaet afhængigt af, hvilket forløb, du går på. Her har eleverne ikke mødepligt, men kan læse lektier på værelser eller ordne lægebesøg og lignende. Det er vigtigt at bemærke, at der en gang imellem placeres undervisning på disse tidspunkter, som eleverne har mødepligt til.

Godkendelse af lovligt fravær

I gangen mellem cafe og spisesal findes ansøgnings-skema til godkendelse af fravær. Du udfylder skemaet inden dagen for det ønskede fravær og afleverer til din klasselærer eller til uddannelseschef Lotte Ipsen, som afgør om fraværet kan godkendes. Hvis fraværet drejer sig om lægebesøg, tandlægebesøg eller lignende skal eleven vise dokumentation for besøget (f.eks. en indkaldelse til behandling) .

Der kan gives godkendt fravær, hvis eleven er syg eller på forhånd har søgt om fri til lægebesøg, tandlægebesøg, deltagelse i nærtstående familiebegivenheder eller køre-undervisning. Alt andet fravær registreres som ulovligt fravær. Læreren noterer til hver lektion, hvem der eventuelt ikke er tilstede.

Sygdom

Hvis du er syg ringes til kontoret om morgenen kl. 8:00, for at melde sygdommen. Hvis sygdommen varer flere dage, ringer eleven til kontoret hver dag i sygdomsperioden.

Kontoret noterer sygdomsmeldinger. Hvis en elev bliver syg i løbet af dagen er proceduren den samme. Eleven går på kontoret og melder sig syg.

Sygdom er lovligt fravær.

Opfølgning

Klasselærerne følger op på elevers ulovlige fravær med det samme og senest ved ugens udgang. Hvis en elev har 10% fravær gives en skriftlig advarsel og der aftales en handlingsplan med eleven for forbedret fremmøde. Hvis eleven er under 18 år, skal forældrene skriver under på advarslen.

Ulovligt fravær trækkes i lønnen, hvis eleven har en uddannelsesaftale under skoleforløbet..

Hver 10. uge opgør kontoret, om der er registreret ulovligt fravær. Elevens arbejdsgiver bliver trukket i lønrefusionen til eleven og arbejdsgiveren har derfor ret til at trække eleven i løn for de timer, der har været ulovligt fravær.

Skolen skriver derfor samtidig til arbejdsgiveren for at gøre opmærksom på, hvor mange dage eleven kan trækkes i løn.