PIU Praktik I Udlandet

PIU står for Praktik i Udlandet. PIU-ordningen giver økonomisk støtte til elever der vælger at tage en del af deres praktik i udlandet.

Hvad er det?

PIU-ordningen giver mulighed for, at praktikophold i udlandet kan blive godkendt som en del af en dansk erhvervsuddannelse. Et praktikophold skal vare mindst én måned. AUB yder støtte til eleven eller til den danske arbejdsgiver, som udsender eleven. Der findes to måder, som en elev kan komme i praktik i udlandet på:

  1. Skoleudsendelse: For eleven uden uddannelsesaftale. Eleven og skolen samarbejder om at etablere et praktikophold i udlandet. Det er skolens ansvar at sikre sig forud at praktikopholdet lever op til de krav og mål der gælder.
  2. Udstationering: For eleven med uddannelsesaftale. Eleven og arbejdsgiver samarbejder om at etablere et praktikophold i udlandet (evt. med hjælp fra skolen). Det er arbejdsgivers ansvar at sikre sig forud at praktikopholdet lever op til krav og mål i uddannelsesaftalen.

Hvem er det for?

Alle elever i landmandsuddannelsen til og med 2. hovedforløb kan søge PIU-tilskud til praktik i udlandet indenfor det almindelige omfang af praktik i uddannelsen.

Hvad får du?

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer tilskud til PIU-ordningen og hjælper (helt eller delvist) med at dække de udgifter eleven har til praktikopholdet i udlandet.

Tilskud og betingelser afhænger af om det er elev i skoleudsendelse eller udstationering. Ved skoleudsendelse er det eleven der kan søge og modtage tilskud, og ved udstationering er det arbejdsgiver der kan søge og modtage tilskud.

Du kan læse meget mere her