Landbrugets lederuddannelse – for fremtidens ledere

Når du er landmand, kan du vælge at læse videre, hvis du ønsker at øge dine muligheder eller ønsker at blive klædt bedre på til de store udfordringer, der findes i landbruget. Uddannelsen består af to dele; 20 ugers Produktionslederuddannelse og 40 ugers Agrarøkonom.

Optagelseskravet til Landbrugets Lederuddannelse er, at du er uddannet landmand. Hvis du har specialet “Jordbrugsmaskinfører” skal du først gennemføre et optagelsesforløb på 3-4 uger.

På Bygholm har du mulighed for at specialisere dig indenfor enten kvæg-, svin- eller planteproduktion.

Professionel lederuddannelse

Landbrugets Lederuddannelse er for dig, der vil have en karriere inden for landbruget. Det kan være som selvstændig, som daglig leder eller måske som problemknuser i udlandet.

Landbrugets Lederuddannelse på Bygholm Landbrugsskole giver dig overblik og indsigt i alle arbejdsopgaver i den primære landbrugsproduktion. Du får styrket dine lederegenskaber, så du selvstændigt kan tage ansvar for drift, ledelse og strategisk udvikling i en landbrugsrelateret virksomhed.

Fremtidens udfordringer kræver uddannelse

Bygholm Landbrugsskole sætter en ære i at uddanne selvstændige og visionære ledere til fremtidens udfordringer. Vores holdning er, at du ikke kan få for meget uddannelse, hvis du skal beskæftige dig med landbrugserhvervet, som udvikler sig hastigt. Derfor tilbyder vi en gennembearbejdet lederuddannelse, hvor vi hele tiden bygger mere på, så du til sidst står med de strategiske og ledelsesmæssige evner, som omverdenen forventer af dig i fremtiden.

Herunder vil du kunne se tidligere studerende og andre interessenter, udtale sig om, hvorfor uddannelse er vigtigt.