Farvel til skolens forstander

21-12-2018

Bygholm Landbrugsskole må sige farvel til skolens forstander Kaj Aage Højgaard, der efter eget ønske fratræder sin stilling med udgangen af 2018.

Kaj Aage Højgaard har været ansat på Bygholm Landbrugsskole siden 1995, først som lærer i 5 år, dernæst som viceforstander/Uddannelseschef i 4 år og senest som forstander i knap 14 år. Ansættelsen på Bygholm Landbrugsskole har kun været afbrudt af 8 måneders ansættelse som Uddannelsesleder ved Hansenberg i Kolding i 2004.

Kaj Aage Højgaard ønsker efter mange år på Bygholm nu at søge videre mod nye mål og udfordringer.

Bestyrelsen meddeler, at man har besluttet at igangsætte en proces med henblik på at besætte stillingen med en ny forstander i løbet af foråret 2019.

Indtil stillingen er besat, er Uddannelseschef Lotte Bidstrup Ipsen konstitueret forstander.

 

Der afholdes afskedsreception for Kaj Aage Højgaard fredag d. 25. januar 2019 kl. 13.00-15.30

 

Evt. henvendelser kan rettes til bestyrelsesformand, Nis Kristian Hjort på tlf. 2022 6629.