Introkursus for 8. klasser

Et introduktionskursus på Bygholm Landbrugsskole henvender sig til elever fra 8. klasse.
Her snuser du lidt til, hvad man laver på en landbrugsskole.

Introduktionskurset giver dig et kendskab til uddannelsen til landmand og til de job- og karrieremuligheder, du vil få som landmand. Der er for eksempel også gode muligheder for videregående uddannelser.

Introduktionskurset giver dig også en forsmag på stemningen og studiemiljøet på en kostskole som Bygholm Landbrugsskole er.

Kom selv og mærk efter, hvad du synes om uddannelsen og skolen.

Tilmelding

…skal foregå på hjemmesiden brobygning.net – evt. i samarbejde med din UU-vejleder.

Brobygning

Brobygning på Bygholm Landbrugsskole henvender sig til 9. og 10. klasser. Formålet er at præsentere indgangen uddannelsen til landmand.

Du vil få indblik i, hvad en landmand arbejder med og du får lov at prøve lidt selv. Desuden finder du ud af hvordan uddannelsen til landmand er opbygget, hvordan det er at være elev på en landbrugsskole og bo på en kostskole – med det væld af muligheder det giver for kammeratskab og sjov. Kom og mærk efter, hvad du synes om uddannelsen og skolen.

Vi vil gerne have besøg fra hele Danmark!!

9.klasse

Brobygningsforløbet har særligt fokus på at vise, hvilke krav, der stilles for optagelse til på uddannelsen. Derfor undervises der i biologi og naturfag, som en del af det landbrugsfaglige tema, sådan at du som elev kan vurdere, hvordan det faglige niveau er på landbrugsuddannelsen.

10. klasse

Hvis du er elev på STEP10 i Horsens kan du komme på enten GymCrawl på EUX eller vores “Step 10-forløb”, for at snuse til landbrugsuddannelsen. Se mere om de to forløb her

Hvis du går i 10. klasse et andet sted vil brobygningsforløbet være 2-3 dage

Tilmelding

Har du lyst til at komme med på et brobygningforløb skal tilmeldingen foregå på hjemmesiden brobygning.net – evt. i samarbejde med din UU-vejleder.