Jobopslag: Kostskolemedarbejder på Bygholm

09-02-2018

Brænder du for arbejdet med unge mennesker? Har du en stærk personlighed, der gør skolens elever vilde med dig, og kan du sætte dig i respekt? Så er det dig, vi har brug for!

• Du kan se frem til en selvstændig stilling med store frihedsgrader, hvor du bidrager til, at der er et godt socialt miljø på skolen båret af sunde værdier og fællesskab. Det er derfor afgørende, at du trives i arbejdet med unge og motiveres af at lede dem i deres fritid.

• Du sætter spændende fritidsaktiviteter i gang sammen med eleverne, fx ture til svømmehal, biograf, bowlingcenter eller sportsaktiviteter, spil- og filmaften på skolen.

• Du går også forrest sammen med eleverne i løsningen af praktiske opgaver, fx oprydning, slukke lys og lukke vinduer. Og så kan du skabe ro ved sengetid, så alle oplever Bygholm som et rart sted at være med styr på tingene.

• Du har en stærk personlighed, naturlig autoritet og gennemslagskraft. Du har også en evne til at kommunikere med unge i forskellige aldre og med forskellige baggrunde og interesser.

…Alt sammen for at Bygholm Landbrugsskole fortsat er en af de absolut foretrukne skoler for unge, der vælger en landbrugsuddannelse.

Arbejdstider
Du kommer til at referere til forstanderen. Arbejdstiden vil være mellem kl. 19.30 og 00.30 mandag-torsdag med sovevagt indtil kl. 07.00.
Søndag aften kan også komme på tale, men de præcise arbejdstider og omfanget, kan vi snakke om.

 

Send din ansøgning
…og dit CV til info@bygholm.dk senest fredag
d. 23. februar kl. 12.00 mærket ”Kostskolemedarbejder”.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om skolen her på hjemmesiden eller kontakte forstander Kaj Aage Højgaard på 4043 2799.

Vi holder samtaler d. 26. og 27. februar.