På jobeventyr i Australien

29-08-2016

Egentligt troede Morten Ulbæk, at han skulle være driftsleder og passe grise, når han blev færdig som agrarøkonom. Men så fik han en mail, der ændrede hans planer

Der var taler og håndtryk, uddeling af beviser og festmiddag på skolen, da 21årige Morten Ulbæk og holdkammeraterne fejrede, at de nu var færdig-udklækkede agrarøkonomer.

Morten Ulbæk i arbejdstøjet på farmen i Moree, Australien

Men mens andre lagde an til at feste hele natten, havde Morten andre planer: Seks timer senere sad han i et fly på vej til Australien. Foran ham ventede et 4 år langt eventyr som manager på en farm med bomuld, hvede, byg, raps, kikærter og sorgum, får, kvæg og masser af plads. I alt 126.200 hektar.

»Da jeg fik den mail – jeg sku’ bare afsted!”

Nu er Morten ved at finde sig godt tilrette, og vi har snakket med ham om den første måned på farmen, om kulturen, jorden, om at bo langt ude på landet og om hans fremtidsdrømme. Morten har lovet, at vi må følge med i, hvordan det går ham i Australien.

 

 Moree i stedet for Aalborg

Egentlig havde Morten fået job som driftsleder på en gård med svineproduktion ved Aalborg, når han var færdig som agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole. Men en mail fra Australien fik ham på andre tanker, for Morten har før arbejdet et år dernede, og nu var der bud efter ham igen- bare på en anden farm.

»Da jeg fik den mail – jeg sku’ bare afsted!” fortæller Morten. Men selvom det var en god stilling med potentiale, han blev tilbudt, sagde han ikke ja uden videre.

Det seneste års tid har han snakket frem og tilbage med chefen om ansættelsesvilkår og forventninger.

»Først var det meningen, at jeg skulle være der i tre år, men min chef ville gerne, at det var fire år i stedet, fordi det passede bedre i forhold til de processer, vi skal køre,« fortæller Morten.

Til gengæld havde Morten et krav om, at han ville have 1-2 års oplæring, hvor han kunne få lov til at lave fejl og bruge tid på at bygge kontakter op.
Og så ville han have ansvaret for noget af produktionen og mulighed for at arbejde sig til tops.

Derfor har Morten nu ansvaret for farmens bomuldsproduktion og for irrigation (vanding), som foregår manuelt. Ansvaret for den øvrige del af planteavlen deler han med en anden manager. I højsæsonen er Morten chef for op til otte medarbejdere, og når der er mindre travlt, klarer de det hele to mand alene.

Grundforståelsen er i orden

Bomuldsproduktion har ikke været et af de emner, der har fyldt mest under Mortens uddannelse i Danmark. Men med en grundforståelse for landbrug og kompetencer inden for sprøjtning, kommer man langt, forklarer Morten.

Lige nu er det vinter og 23 grader udenfor. Morten er ved at gøre klar til, at der for alvor bliver travlt.

»Nu skal jorden gasses. I september og oktober bliver det rigtigt travlt, for der skal vi plante og vande,« fortæller Morten. Og så kommer varmen. 46 grader kommer temperaturen op på.

»Jeg kan heldigvis godt lide varmen,« tilføjer Morten.

»De kan godt virke ret dovne, og derfor gælder det om at kunne motivere medarbejderne.

»Du skal fortælle dem alt«

Som manager er det også Mortens opgave at hyre arbejdskraft efter behov. Og det er noget af det, han fokuserer på – at få opbygget et godt netværk af gode sæsonmedarbejdere, for de hænger ikke på træerne.

»De fleste har ikke en landbrugsuddannelse, og du skal fortælle dem ALT, hvad de skal gøre,« fortæller Morten, der også kan mærke en lavere arbejdsmoral sammenlignet med dansk tempo og effektivitet.

»De kan godt virke ret dovne, og derfor gælder det om at kunne motivere medarbejderne. Jeg har en fast løn, jeg kan tilbyde medarbejderne, og så kan de få en bonus, hvis de gør det ekstra godt. Det er en god motivationsfaktor,« fortæller Morten, der er glad for, at han kan hyre og fyre efter behov og kompetencer.

Når der er travlt på farmen, er der ikke tid til hverken at tænke på Danmark eller så meget andet. Skal der vandes, foregår det i intervaller med skiftevis 6-8 timers arbejde og 2 timers søvn.

Men når det regner eller er vindstille, så der ikke kan sprøjtes af frygt for brandfare i varmen, er der tid til at holde fri.

Og hvad laver man så ude i Australiens outback med 70 kilometer til den nærmeste by, der består af et supermarked, en maskinforhandler og en pub.

På spørgsmålet om, hvad fritiden går med på gården, svarer Morten: »Altså; der er altid alkohol i huset. Der er nogle hot springs, som vi tager til, og så er der hestevæddeløb, som tiltrækker 300-400 mennesker. Eller der er papirarbejde at tage sig af,« fortæller Morten. Desuden har Morten aftalt med chefen, at han gerne må arbejde på egne projekter i fritiden.

»Jeg vil gerne have et lille pigery med slagtesvin,« fortæller Morten, der godt kunne tænke sig at skabe et nyt marked med økologiske grise efter dansk standard.

Styr på kemikalierne

Et af de aftryk, Morten gerne vil sætte på farmen, er at opgradere sikkerheden, når de bruger kemikalier på farmen.

»Chefen har ikke sikkerhedsudstyr på, når han blander kemikalier. Han havde han et sår på fingeren, så nu er den ved at dø…..det er den hårde måde at lære at bruge sikkerhedsudstyr på,« fortæller Morten, der har sat sig for at bygge et kemikalieskur. For selvom han godt kan lide, at der især i outbacken er en kultur for, at man følger logik frem for retningslinjer, så er der grænser. Og sikkerhed og sundhed er ikke til diskussion i Mortens verden.

Selvstændig – et sted i verden

Selvom Morten lige nu følger en af sine drømme ved at arbejde i udlandet, har han også andre fremtidsplaner: Han vil gerne have sit eget – inden ret længe. Men hvor i verden det bliver, er han ikke sikker på endnu.

Det kunne godt være i Australien, hvor det er noget billigere at starte som selvstændig. Men det kunne også være i Danmark. »Indtil videre er planen, at hvis jeg ikke er selvstændig om 4 år, så tager jeg hjem,« slutter Morten.

-Fakta-

Morten UIbæk på 21 år kommer oprindeligt fra Daugård ved Vejle og er uddannet landmand og agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole i 2016.

Farmen i Moree, der ligger i delstaten New South Wales, har i alt 26.200 hektar fordelt på: 122.000ha til kødkvæg og får 3500 ha til alm plantavl 700 ha til bomuld.